Bevidst Lederskab

Founder og bestyrelsesformand, True North, Nicolai Moltke-Leth
Nicolai Moltke-Leth
seed-stage

Tidspunkt: 4. marts 2024 kl. 17.00 - 17.50

Godt lederskab er et universalmiddel til at opnå et tilfredsstillende og berigende liv – både privat og på arbejdspladsen. Dit lederskab dækker over din færdighed i at påvirke din egen og andre menneskers adfærd positivt, hvilket resulterer i, at du er i stand til at dække både dine egne og andres behov godt. Dette kræver indsigt i og udvikling af dine sociale færdigheder samt bevidst håndtering og regulering af dine tanker og følelser.

Lederskab er summen af dine sociale færdigheder. Hvis du ikke har selvindsigt og bevidsthed om disse, kan du sjældent dække dine egne og medarbejderens vigtigste behov. Først når du bliver dit ubevidste lederskab bevidst, kan du træde ind i dit autentiske lederskab.

Udvikling af dit bevidste lederskab er en investering i et engagerende arbejdsmiljø, en inspirerende, udviklende arbejdskultur og et stærkt konkurrenceparameter, der naturligt resulterer i en bedre menneskelig og økonomisk bundlinje.

Om Nicolai Moltke-Leth

Founder og bestyrelsesformand, True North

Nicolai Moltke-Leth er sociolog, master i positiv psykologi og tidligere jægersoldat. Han har gennemlevet fysiske og mentale udfordringer, kun de færreste tør drømme om.

Fra officer i Jægerkorpset, har han gennemført Paris-Dakar, besteget bjerge i Himalaya, Europa og Afrika og fuldført verdens hårdeste udholdenhedskonkurrencer Eco-Challenge og Raid Gauloises. Nicolai har afprøvet lederskabets mange facetter som officer i militæret, skoleleder i uddannelsesverdenen, kaptajn på et sportshold og som iværksætter og leder i sin egen virksomhed.

I 2007 grundlagde han True North, som har hjulpet mere end 40.000 teenagere med deres personlige lederskab og sociale kompetencer. I 2013 stiftede han True North Efterskole som har til formål at være et pædagogisk fyrtårn, for hvordan man kan klæde unge mennesker på til det 21 århundrede.

True North seneste tiltag er Young Professionals som fokusere på at træne unge medarbejdere (16-30 år) i virksomheder i personlige og sociale kompetencer til at indgå i et professionelt fælleskab.
Nicolai store erfaring med udviklingen af livsledelse kommer også ledere og medarbejdere til gode både i det offentlige og private igennem True North Leadership.