Vejen til bedre præstationer

Head of Performance, OB, Troels Banggaard
Troels Banggaard
seed-stage

Tidspunkt: 2. marts 2026 kl. 15.30 - 16.20

Vejen til bedre præstationer åbner sig, når vi anerkender og er nysgerrige på hinandens forskelligheder.

Det kan være svært at bede om hjælp, dele det uperfekte og erkende, at man ikke har de rette kompetencer til en opgave. Men når vi tør være sårbare og hviler i os selv, åbner vi døren til et nyt rum, hvor potentialet for udvikling og forbedring er enormt.

Glæd dig til at høre Troels Banggaard dele ud af sine erfaringer om high performance og motivation. Få tankevækkende og lettilgængelige analogier og cases fra sportens verden og erhvervslivet med resultater, der er til at tage at føle på. Du får nye indsigter og konkrete værktøjer, som du kan implementere i dit arbejde med det samme, fra én af landets mest erfarne mentaltrænere.

Om Troels Banggaard

Head of Performance, OB,

Troels Banggaard er en af Danmarks mest anerkendte mentaltrænere med stor erfaring i at udvikle talentfulde mennesker og high performance teams i både elitesport og erhvervslivet.

Som Head of Performance har han båret ansvaret i storklubber som FCK, FC Midtjylland og i dag er han tilknyttet OB. Han har arbejdet på kryds og tværs af sport og erhvervsliv og mødt hele spektret af menneskelige og organisatoriske udfordringer som træner og leder – fra storslåede sejre til knusende nederlag.

Han kender alt til at stå midt i stormvejr og kriser. Her hjælper han organisationer med at genfinde deres kerne og deres stærkeste potentiale. Vejen til at skabe stærke kulturer og processer, der understøtter både trivsel og ambitiøse resultater, starter ved at se mennesket bag præstationen.