Hvad skal der til for at få en ventureinvestering? Kom og få et indblik ind i venturekapitalistens værktøjskasse

Investment Manager, VF Investering, Louise Middelhede Flyger
Louise Flyger
workshop-arena

Tidspunkt: 9. marts 2023 kl. 15.30 - 16.20

For mange start-ups med ambitioner om at rykke ud over landets grænser kan en ventureinvestering være vejen til at sikre både kapital og kompetencer til virksomhedens videre vækstrejse.

Men hvad skal der egentlig til? Hvad ser investor på? Og hvornår er virksomheden moden nok til en ventureinvestering?

Louise Flyger, Investment Manager i Vækstfondens Venture Investeringsteam, er årligt med til at screene over 300 pitches fra dygtige iværksættere, hvoraf ca. 20 selskaber ender med en egentlig investering.

Hun vil dele ud af sine gode råd og erfaringer og samtidig introducere Early Engagement, som er et produkt målrettet tidlig fase startups med et stort skaleringspotentiale på det globale marked og som på sigt er ventureegnede.

Tøv ikke med at komme med til workshoppen og bliv klogere på, hvordan en investering fra Vækstfonden kan hjælpe din virksomhed til næste niveau

Om Louise Middelhede Flyger

Investment Manager, VF Investering,

Louise Flyger er Investment Manager i VF Investering i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som er guldsponsor på Seedster 7.0.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe innovation, vækst og arbejdspladser.