
Tidspunkt: 5. marts 2026 kl. 09.00 - 09.50
Marketing handler ofte om tal. Og kreativt indhold handler om idéer. Men hvad sker der, hvis man kun har det ene og glemmer det andet? Vi har set det igen og igen: Marketingfolk fokuserer på metrics, kreative teams fokuserer på storytelling og brand opbygning.
Resultatet? Data uden idéer er ligegyldige. Idéer uden data er gætteri.
I denne workshop viser vi, hvordan kreativitet og data kan arbejde sammen – og skabe content, der både engagerer og sælger. Du får konkrete frameworks, tips og eksempler, som du kan bruge på dine egne kampagner fra dag 1.
Tag med, hvis du vil:
-Lære at bruge data til at informere kreative idéer.
-Skabe content, der både er sjovt og performance-orienteret.
-Få konkrete eksempler på, hvordan kombinationen giver resultater.
Om Kim Justesen
CEO & Partner, stwentyfive agency
Kim er direktør og medstifter af stwentyfive agency, et digitalt marketing- og performancebureau med base i København. På få år har Kim og teamet hjulpet danske brands som fx Ønskeskyen, SHAPING NEW TOMORROW, BOLD Drinks og mange flere med at skalere internationalt, drive vækst og få digital markedsføring til at levere konkrete resultater.
Bureauet fokuserer på data-drevet marketing, kreativ content og international ekspansion. I dag er de et af landets foretrukne bureauer, når danske virksomheder ønsker at skalere deres forretning internationalt.
Kim brænder selv for at gøre komplekse marketing-udfordringer konkrete. Når han går i gang med kampagner og vækststrategi, omsættes tal og idéer lynhurtigt til konkrete handlinger. Altid med fokus på resultater og praktisk anvendelighed.