Opskrifter på at lykkes - og på at fejle

CTO, Nordic Data Intelligence ApS, Mogens Nørgaard
Mogens Nørgaard
seed-stage

Tidspunkt: 11. marts 2020 kl. 11.00 - 11.50

Få to nemme opskrifter på at lykkes - og to endnu nemmere på at fejle.

I foredraget fortæller Mogens Nørgaard, hvordan man starter en international eliteenhed op i et amerikansk kæmpefirma. Hør også hvordan man starter og driver en IT-virksomhed i Danmark med 13 års uafbrudt vækst og overskud.

Han beskriver endvidere to fiaskoer indenfor henholdsvis cyber-/sikkerhedsrådgivning og softwareprodukter og giver gode råd om opstart af stærke og nyttige netværk samt om salg- og markedsføringsstrategier, der virker. Mogens Nørgaard fortæller også om advarselssignaler, man ikke bør ignorere på trods af alle de gode råd, man får om det modsatte samt giver en intro til Pain-Assisted Learning (PAL).

Om Mogens Nørgaard

CTO, Nordic Data Intelligence ApS

Efter 10 år i Oracle startede Mogens Miracle A/S op i 2000 sammen med barndomsvennen Lasse. Efter 13 år i træk med vækst og overskud, hvor Miracle blev kendt for dyb faglighed og skøre påfund, førte uoverensstemmelser omkring ledelsen af virksomheden til, at Mogens blev fyret fra sit eget firma i 2013.

Derefter har han startet diverse virksomheder op og er i dag CTO i Nordic Data Intelligence, der specialiserer sig i alt vedrørende data, fra databaser over Big Data/BI til cybersikkerhed. Han skriver (mange) klummer i Computerworld og sidder i bestyrelsen for IDA IT.

Mogens har sejlet rundt om Christiansborg på en trampolin båret oppe af vinposer, lavet en nøgenvideo på kontoret samt været med til at starte ViBrugerIkke.dk, Kriseløbet, Fest For de Fyrede (senere overdraget til JobIndex) og Margrethe Vestagers Fanklub.