Om Jesper Høvring
Couture-designer, iværksætter & tv-vært
Da Jesper Høvring blev færdiguddannet skrædder fra Ishøj Tekniske Skole, stod han over for direkte arbejdsløshed. I stedet for at vente på mulighederne skabte han dem selv. Han fik øje på et hul i markedet for skræddersyede brudekjoler og satsede alt på sin idé.
De første år arbejdede han 100 timer om ugen – i stofbutik om dagen og ved symaskinen hver aften. Det hårde arbejde lagde fundamentet for den virksomhed, han etablerede på Frederiksberg for 25 år siden, og som stadig er blandt Danmarks mest anerkendte couturehuse.
Jesper giver et inspirerende indblik i, hvad der kræves for at skabe langvarig succes: hårdt arbejde, stærke relationer, autenticitet og et solidt bagland. For som Jesper selv understreger, skabes store resultater sjældent alene.
Bliv inspireret af Jesper Høvrings perspektiver på iværksætteri, vedholdenhed, modet til at satse på sig selv og om at skabe succes ved at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger. En ærlig fortælling om hårdt arbejde, passion og hvorfor velgørenhed og bjergbestigning har fået en stor betydning i Jespers tilværelse.
Mod, passion og kompromisløs kvalitet
Siden 2001 har Jesper Høvring opbygget et af Danmarks mest anerkendte couture-brands. Hans design er blevet båret af medlemmer af kongehuset, kendte tv-profiler og kunder fra ind- og udland, og han er i dag en af landets mest respekterede designere og eksperter inden for mode, trends og personlig stil.
Men historien om Jesper Høvring handler om langt mere end kjoler, glamour og røde løbere.
Bag succesen ligger en entreprenant udvikling præget af ambitioner, vedholdenhed og modet til konstant at udfordre komfortzonen. Ved siden af karrieren som modedesigner er Jesper bjergbestigerguide og engageret ambassadør for Legeheltene.
På vandreture og bjergbestigninger verden over tester han de samme mentale principper, som har været afgørende for hans succes som iværksætter: disciplin, viljestyrke og troen på, at vi kan udvikle os langt mere, end vi selv tror.
På Seedster deler Jesper Høvring ærligt ud af sine personlige og professionelle erfaringer. Om at skabe en virksomhed fra bunden, opbygge et eksklusivt brand i et konkurrencepræget marked og om at holde fast i sine værdier gennem både store opture og svære tider.