Den "Lige" Vej

Adm. Direktør, Solartag, Jens Romundstad
Jens Romundstad
seed-stage

Tidspunkt: 6. Marts 2023 kl. 10.00 - 10.50

Hvad driver den entreprenante sjæl?
- Og hvordan når man de ambitiøse mål, man selv sætter sig? Findes der en givende balance mellem at gribe chancer og lægge langsigtede planer?

Hvorfor bliver en kedelig handelsskolelærer udvalgt blandt 8.000 ansøgere om at komme med på den første Robinson-ekspedition?

Og hvordan dælen kan Biker Jens gå hen og blive anerkendt og prisbelønnet topleder, med 4 mia. kr. i omsætningsansvar, 4.000 medarbejdere og kongelig hæder?

Vær med. Til en ærlig, men sjælden fortalt, historie i højt tempo, rammesat af grovkornet humor, selvironi og konkrete værktøjer i personlig udvikling og branding.

Om Jens Romundstad

Adm. Direktør, Solartag

Jens Romundstads fascinerende og ikke mindst imponerende historie rummer både spændende vinkler og konkrete værktøjer inden for CSR men også personlig og virksomhedsmæssig udvikling.

Jens Romundstad er Danmarkskendt som eventyreren og TV-personligheden Biker Jens. En kulørt fortid som står i kontrast til Jens’ senere virke som bestyrelsesmedlem og topleder i detailbranchen med ansvar for adskillige milliarder i omsætning og flere tusinde medarbejdere. Med HR-prisen og CSR-Æresprisen, der giver ret til at kalde sig “Danmarks Mest Socialt Ansvarlige Erhvervsleder”, har Jens sat en reel bæredygtig agenda og vist sin kunnen i krydsfeltet mellem mennesker og forretning.

Jens er den fødte fortæller og formår med ærlighed, humor og alvor at spidde tendenser i tiden og hive det ofte højtflyvende visions- og ledelsessnak ned på jorden.