Ekspedient eller sælger?

Medstifter, Just-Eat, Henrik Østergaard
Henrik Østergaard
workshop-arena

Tidspunkt: 10. marts 2020 kl. 11.00 - 11.50

Kunden er Kongen og betaler din løn!

Salg af din produkter/ydelser - er altafgørende for at lykkes - det er vi enige om, men er du bedst til at tage imod en ordre/bestilling eller mestrer du rent faktisk “kunsten at sælge”?

Tør du stille spørgsmål og udfordre din kunde så I sammen finder den bedste løsning for kunden som ikke nødvendigvis er det kunden i første omgang bestiller?

Henrik Østergaard udfordrer dig på evnen til at lytte, evnen til at tale og forstå kundens sprog. Han tager dig med på rejsen i “en sælgers mindset” og kommer med konkrete og gode eksempler på do's and don’t’s!

Om Henrik Østergaard

Medstifter, Just-Eat

Henrik Østergaard er co-founder af e-handel succesen Just-Eat sammen med barndomsvennen Jesper Buch. Efter 6 år med hovedansvaret for salg i Just-Eat valgte Henrik at prøve kræfter i et helt nyt marked og har inden for softwarebranchen bestredet flere topposter og været medejer ligeledes.

At iværksætte og føre drømme ud i livet er drivkraften bagved alt, hvad Henrik giver sig i kast med.
Af den grund var han heller ikke et sekund i tvivl, da fik i 2012 muligheden for at gentage ”online-eventyret” fra de ”unge” Just-Eat dage som Co-founder og board member i Hungry Group, frem til exit i 2021.

Henrik er desuden investor og aktivt medlem i selskabet Guerrilla Capital, der i 4 sæsoner af ”Løvens Hule” har været investeringsselskabet bag ved Jesper Buch. Sidst, men ikke mindst, er Henrik også advisory board member i en række andre tech-virksomheder.