Få succes med e-commerce og internationalisering af dit salg

Co-Founder og CEO, Blazar Capital, Christian Arnstedt
Christian Arnstedt
seed-stage

Tidspunkt: 9. marts 2023 kl. 17.00 - 17.50

Christian Arnstedt har arbejdet med mange start-ups og større virksomheder gennem både sin tid i McKinsey, sine investeringer i Løvens Hule og i sin virksomhed Blazar Capital, der har en stor portefølje af danske og internationale brands, der drives som e-commerce virksomheder.

Hør Christian fortælle om de vigtigste værktøjer inden for e-commerce, hvordan brugen af sociale medier og influencers har betydning for købsmønstre, og hvordan man vælger de rigtige og relevante salgskanaler for sin virksomhed. Hans fokus er især på, hvordan man arbejder målrettet med at optimere salgs- og markedsføringsstrategier. Christian kommer også ind på, hvordan du kan arbejde med at tage din virksomhed til udlandet.

Om Christian Arnstedt

Co-Founder og CEO, Blazar Capital

Christian Arnstedt har gjort kometkarriere. Allerede i en ung alder dyrkede Christian elitesport og var målrettet. Han tog den hurtige vej ved at tage en uddannelse fra London School of Economics på rekordtid, hvilket førte ham til at blive én af de yngste junior partnere i det anerkendte konsulenthus McKinsey nogensinde. Noget af en bedrift.

Christian er desuden løve i DRs populære iværksætterprogram ”Løvens Hule”, som den yngste nogensinde.

Når Christian går på scenen, deler han gerne ud af sin viden indenfor entreprenørskab. Hvordan man lancerer et projekt/en virksomhed succesfuldt, sine tanker omkring innovation og ikke mindst hvordan han spotter en god idé.