Åndedrættets Kraft
Tag kontrol over din fysiologi
Den automatiske del af dit nervesystem har afgørende betydning for, hvordan du har det, tænker, føler og performer. Selvom du ikke har bevidst kontrol over det, er nervesystemets tilstand alligevel noget, vi kan påvirke, og faktisk også noget, vi kan lære at få bevidst kontrol over.
I denne workshop kommer du til at mærke på egen krop, hvor vildt det føles, når nervesystemet skifter tilstand. Måske vil du grine, måske vil du græde, men uanset vil du mærke den ro, det giver at kunne mærke sig selv.
Du går herfra med en konkret oplevelse af, hvordan åndedrættet kan bruges som et værktøj til at træne den autonome del af nervesystemet, og hvor nemt du kan påvirke din fysiologiske tilstand.
Kort sagt, du kommer til at mærke, hvordan du har det.
Om Morten Friis-Olivarius, Hjerneforsker, entreprenør og serieiværksætter
Morten Friis-Olivarius forsker i krydsfeltet mellem neurovidenskab, kreativitet og performance. Gennem næsten to årtier har han arbejdet med, hvordan hjernen skaber nye idéer, træffer beslutninger og reagerer under pres.
Hans forskning har ført ham fra laboratoriet ind i innovation, ledelse og entreprenørskab. Han har stiftet flere forskningsbaserede virksomheder, herunder Copenhagen Institute of NeuroCreativity, Nordic Breath og neuroteknologivirksomheden PlatoScience, og han arbejder med det executive team i nogle af Danmarks største og mest innovative virksomheder samt globale organisationer som Britoil i Singapore.