Louise Herping Ellegaard

Business Angel, Herping Invest
Louise Herping

Louise Herping har taget rejsen fra startup til exit – uden at tage investorer ind. I dag bruger hun sin tid som business angel.

Louise havde ikke planer om at gå ind i tech-branchen, da hun startede på en bachelor i historie på SDU - men få år senere var hun medstifter af én af de første EdTech startups i Danmark, Clio Online. Clio digitaliserede en hel generation med sine digitale fagportaler og udkonkurrerede gamle spillere i branchen. Clio var en fire gange gazellevirksomhed med 200 ansatte i Danmark, Sverige og Ukraine og en omsætning på over 100 mio. kr., da stifterne solgte Clio til den svenske mediekoncern Bonnier i 2018.

Siden hen har Louise investeret i flere startup og scaleups, herunder Tiimo og MyMonii.