Brian Mikkelsen

CEO, Dansk Erhverv
Brian Mikkelsen

Brian Mikkelsen blev i juni 2018 udnævnt som administrerende direktør i Dansk Erhverv. Før da var han minister, folketingsmedlem og medlem af Det Konservative Folkeparti. 24 år blev det til på Christiansborg.

Brian Mikkelsen har altid været konservativ og fornuftig. Da de andre børn brugte
konfirmationspengene på ghettoblastere og håndbajere, investerede Brian Mikkelsen sine i aktier.

Også når det kommer til måden, man behandler dansk erhvervsliv på, går han op i at være fornuftig.
Brian Mikkelsen var i sin tid som erhvervsminister med til at styrke aktieinvesteringer, turisme,
digitalisering, grænsehandel mm. Som bannerfører for en erhvervs- og vækstpakke fjernede Brian
Mikkelsen bl.a. en række afgifter for erhvervslivet og indførte aktiesparekontoen.