Morgentræning

Helle Schubert
Helle Schubert
seedster-energy

Tidspunkt: 11. marts 2020 kl. 07.15 - 08.00

Start dagen med 45 minutters træning sammen med andre Seedsters. Når du starter dagen med at få gang i både muskler og puls, bliver du frisk både fysisk og mentalt og er sikret energi til hele dagens program.

Vi laver intervaltræning med kropsvægtbaserede øvelser uden redskaber. Øvelserne er lette at koordinere og kan laves på forskellige niveauer, så alle er tilpas udfordret. Det er kort og effektiv træning, når det er bedst.

Alle kan være med - også dig.

Helle Schubert har igennem mange år undervist en række forskellige former for holdtræning, og på Seedster står hun for morgentræning.

Derudover vil du møde hende, når du skal have One2One-sessions, som hun står for at koordinere. Som en del af Seedster-teamet er hun selvfølgelig også altid klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Til daglig arbejder Helle i foredragsbureauet One Decision hos Malene von Kiær, og det er 3. gang, Helle er med til at afvikle Seedster.