High Restitution som forudsætning for High Performance

Imran Rashid
seed-stage

Tidspunkt: 14. marts 2022 kl. 11.00 - 11.50

De fleste iværksættere aner ikke, hvordan man er nødt til både at kunne geare op og ned som forudsætning for at kunne levere, når der skal leveres.

Hør Imran Rashid fortælle hvordan optimal restitution er vejen til perfektion. Det vigtigste for en iværksætters succes i det lange løb er at få udviklet rum, rammer og ritualer for at kunne performe optimalt.

Hvis du ikke bevidst skaber procedurer i den måde, du driver din virksomhed på, så vil brain drainet i forhold til mængden af beslutninger du skal tage stilling til, lige fra kaffefilterindkøb til SoMe-strategi, have store konsekvenser.

I foredraget giver Imran ud fra hjernens opbygning nogle simple, tydelige og relevante bud på en struktur, som du kan udvikle for dig selv og dermed få mere kontrol over forbruget af mentale ressourcer og øjnene op for, hvordan du restituerer mest effektivt.