Nick Traulsen & Patrick Wolffgang

Founders, The Marketing Guy
Nick Traulsen og Patrick Wolffgang

The Marketing Guy er blandt landets førende Facebook-eksperter. Kombinationen af strategisk ekspertise, kærlighed for regneark og data samt en sans for skæve og provokerende annoncebudskaber gør dem til et helt unikt bureau, der virkelig brænder igennem på Facebook på vegne af deres kunder.

På kun 4 år har det unge team hjulpet bl.a. SOUNDBOKS, Happy Helper, Rec Watches, Shaping New Tomorrow og mange flere med for alvor at skyde væksten i gang og etablere Facebook, ikke bare som endnu en salgskanal, men som en afgørende faktor i disse virksomheders succes.

At kalde teamet bag The Marketing Guy for Facebook-guruer ville være en underdrivelse af dimensioner – som at kalde Keops-pyramiden for en Toblerone af sten. Bureauets storhed kan kun fuldt begribes, når det beskrives gennem sammenligninger. The Marketing Guy er, hvad Mike Tyson er for boksning, hvad Kim Larsen er for munde, hvad Birthe Kjær er for gummibåde.