Adam Falbert

CEO, REKOM
Adam Falbert

Adam Falbert købte som 23-årig i 1999 sin første bar i Baron Boltens Gaard.
I 2001 blev han med-grundlægger af Restaurations Kompagniet, der i 2007 blev til REKOM. I 2018 solgte REKOM majoriteten til den danske kapitalfond CataCap.

Lige siden REKOM blev grundlagt, har koncernen sat barer og natklubber på landkortet, og driver i dag mere end 200 barer, pubber og natklubber i Danmark, Norge, Finland og Storbritannien – med flere på vej. Adam Falbert er Group CEO for REKOM koncernen og mere end 6.500 medarbejdere.

Han er drevet af at få ting til at ske – at få en idé, eksekvere på den og lykkes med den. Han motiveres af at være sammen med andre og dele oplevelsen og resultatet. Det er ikke nok at passe sine ting – man skal drive sine ting, og Adam Falbert er mere optaget af, hvor han er på vej hen, end hvor han har været.