Hunger in Paradise

Bestsellerforfatter og bestyrelsesformand, Seedster 5.0, Rasmus Ankersen
Rasmus Ankersen
seed-stage

Tidspunkt: 10. marts 2020 kl. 18.00 - 18.50

Hvordan reddes succes fra fiasko? Og hvordan genopfinder verdens bedste konstant sig selv for at skabe succes?

Mens der bliver talt meget om, hvordan man opnår succes, tales der alt for lidt om konsekvenserne af succes. Om selvtilfredshed, arrogance og modstand mod forandring, hvilket ofte følger med som en skygge af succes. Succes producerer ofte selvtilfredshed. Det sker for såvel enkeltpersoner som virksomheder og hele nationer.

Rasmus Ankersen har undersøgt, hvordan succesrige virksomheder kan forblive succesfulde. Hør ham dele sine erfaringer på følgende spørgsmål:

Hvordan forbliver du ydmyg, når virksomheden indkasserer rekordoverskud?
Hvordan giver du folk en fornemmelse af, at de står på en brændende platform, når der ikke er flammer i syne?
Eller sagt det på en anden måde: Hvordan skaber du sult i paradis?

Om Rasmus Ankersen

Bestsellerforfatter og bestyrelsesformand, Seedster 5.0

Rasmus Ankersen er forfatter, iværksætter, foredragsholder og en betroet rådgiver for virksomheder og atleter i hele verden.

I bogen ”The Gold Mine Effect” fra 2012 udforskede han, hvordan nogle lande og byer udvikler en uforholdsmæssig talentmasse. I 2016 udgav Rasmus ”Hunger in Paradise”, en bog om hvordan succesrige organisationer kan forblive succesfulde.

Rasmus er også bestyrelsesformand for FC Midtjylland og direktør for den engelske klub Brentford FC. Begge er kendt som nogle af verdens mest innovative fodboldklubber, især anerkendte for deres brug af big data til at træffe de rette beslutninger.

I løbet af de seneste år har Rasmus været hyret til at dele sin forskning indenfor high performance af globale mærker som LEGO, Google, Boston Consulting Group, IKEA, Google, Facebook, Hitachi, Roche, Ernst & Young og mange flere.